Gå til startside

Inge Linds slægt

Indhold

expbul1d   Formålet med hjemmesiden

expbul1d   Hvor i landet er slægtningene        

expbul1d   Oplysninger om kontakt

expbul1d   Igangværende projekter

expbul1d   Om mig selv

expbul1d   Billeder   

expbul1d   Problemer og 'uldne' steder

 

Formålet med hjemmesiden.

 

Formålet med denne hjemmeside er at komme i kontakt med andre, der også har interesse for deres slægt, ligesom  jeg gerne vil høre fra mennesker, der har aner, der vedrører mine.

Samtidig vil jeg også prøve at lægge noget af det materiale ud, som jeg er kommet i besiddelse ved at lede efter mine egne aner, og som muligvis kan have interesse for andre. Det er ikke alt sammen fra min egen slægt, men noget jeg  har fået fat i, når jeg har ledt efter mine egne aner.

Desuden vil jeg meget gerne høre, hvis noget af mit materiale er forkert eller tvivlsomt, da alt jo ikke er lige læseligt, og der er mange Jens Nielsen’er, der kan forveksles.

 

Tilbage til toppen

Hvor i landet er slægtningene?

expbul1d   Farfars slægt

expbul1d   Farmors slægt

expbul1d   Morfars slægt

expbul1d   Mormors slægt

 

Tilbage til toppen

Oplysninger om kontakt

E-mail-adresse

Inge.lind(a)get2net.dk        erstat (a) med @ , inden e-mail-adressen bruges

 

Tilbage til toppen

Igangværende projekter

 

Matriklen 1664.

 

Den er kun fundet for Vester Hassing, og der er stadig en del usikkerhed om nogle af navnene, ligesom der er noget af teksten, jeg ikke har kunnet læse.. Reffert og Regelt Munch er formodentlig Richard Munch, der ejede og beboede Hovgaard, der den gang var et stort sted. Han ses også som ejer af nogle af fæstegårdene og husene.

 

     expbul1d  Matrikel 1664 i Vester Hassing

 

Matriklen 1688.

 

I matriklen 1688 er der ekstrakt af alle ejendomme i Vester Hassing, Staae, Gandrup og Hvorup, samt enkelte gårde uden for. Ekstraktet viser om ejendommen er en gård, et bol eller et gadehus, den nuværende beboer, den tidligere beboer og hvem der ejede ejendommen. Jeg har sat disse oplysninger ind i et skema, der kan vises ved klik på nedenstående link. I matriklen er også angivet hvilke ejendomme, der har jordstykker hvor i byen, men det har jeg ikke interesseret mig for. Mange af gårdene har navne, og hvis der er nogen, der ligger inde med oplysninger om navne, der ikke er nævnt her, vil jeg gerne høre om det. Fejl i navne og steder kan nemt forekomme, da alt ikke er lige læseligt. Navnene er i det store hele skrevet, som de stod, men hvis jeg senere har fundet ud af, at gården havde eller har fået navn, selv om det ikke er nævnt i matriklen 1688, har jeg skrevet det i kursiv.  Til gårde og huse i Vester Hassing er angivet matrikelnumre (1688-numre) og ny og gammel hartkorn. Det mangler endnu for Gandrup og Hvorup.  I Vester Hassing er matrikelnumrene ikke entydige, og ifølge en pålidelig kilde er det i virkeligheden heller ikke matrikelnumre, men en slags løbenumre, hvilket passer meget godt med, at gårdene i Vester Hassing har et nummersystem, gadehusene et andet, gårdene i Staae et tredje og nogle af de større gårde som Knollegaard, Vester Aslund og Striben har slet ikke noget, ligesom de jordløse huse også mangler numre.

For nogle få gårde er der et link til en side med flere oplysninger om gården, nogle gange de samme som er angivet i fæstebrevene, men her ordnet gård for gård.

 

expbul1d   Matrikel 1688 i Vester Hassing   

expbul1d   Matrikel 1688 i Gandrup

expbul1d   Matrikel 1688 i Hvorup .

expbul1d   Matrikel 1688 i Serritslev

 

Forskellige jordebøger

 

Herunder er forskellige jordebøger – alle kun fra Vester Hassing

 

      expbul1d  Jordebog 1682 over Hr. oberst Lorens Stüches Regiments Gods ( 3. jyske regiment)

      expbul1d  Jordebog 1741 fra Langholt

      expbul1d Jordebog 1802 fra Langholt  

      expbul1d Jordebog  Vraae og Synder Elkier 1789

 

 

Specifikation ved udflytning ca. 1800 i Vester Hassing.

 

Denne specifikation er fundet på mikrobånd sammen med forskellige jordebøger fra Langholt  Gods. Den burde nok kunne findes andre steder, da den ikke bare har Langholts fæstere med, men gårde og huse fra hele Vester Hassing.. Jeg ved ikke, om alle er med, men ifølge Værnfelt skulle der også være en ’Kirkegaard’ på hartkorn 5-4-1-1, og den er øjensynlig ikke nævnt. Skulle nogen vide mere om den sag, vil jeg da gerne høre om det, ligesom  det kunne være rart at høre om andre manglende gårde.  På nedenstående er beboeren, ejeren, gammel og ny hartkorn angivet og gårdens navn, hvis den kendes.

 

      expbul1d  Udflytningen ca. 1800                              

 

Fæstere under Langholt.

 

Det er ikke alle fæstebreve i tidsrummet, der er nævnt her, men det er de eneste, jeg har kunnet finde ind til videre. Som oftest er kun nedskrevet, hvem der fæster huset eller gården , og hvem der tidligere boede i huset. Da det hele på den måde ikke er med, er ordlyden somme tider lavet lidt om.

 

expbul1d   Fæstere under Langholt 1757 - 1830

 

 

Fæstere under Aalborg Hospital     

 

Kun Vester Hassing og Hvorup

Fæstebrevene er fundet på bånd M 52572 – sidetallene henviser til dette bånd, og da det er delt op i perioder, starter siderne forfra for hver periode. Nogle af de angivne fæster er ikke oprettet under Aalborg Hospital, men det virker som om hospitalet i 1719 gør status over sine ejendomme, og der kopierer de gamle fæstebreve f. eks. fra den gang gården var krongods. Brevene er angivet i den rækkefølge som de står i bogen, hvilket også tyder på, at de er indskrevet senere. Efter 1719 kommer de i kronologisk orden.

Brevene er ikke skrevet ordret af, idet de her kun indeholder uddrag. Af den grund er ordlyden nogle steder ændret ligesom stavemåde er tilpasset.

 

expbul1d    Fæstere under Aalborg Hospital 1678 - 1850

 

Skifter fra Visborggaard.

 

Dette er begyndelsen til skifterne fra Visborggaard, der ligger i Visborg i Hindsted Herred, der ligger ud til Mariager Fjord.

Skifterne er fundet på Rigsarkivets mormonbånd M10357 – sidetallene henviser til det bånd.

De enkelte skifter er angivet i den rækkefølge, de står i protokollen, hvilket betyder, at de ikke altid står i kronologisk orden efter den dato, skiftet er foretaget. Folio-tallet henviser til protokollen. Lavværge og formyndere er nævnt, hvis de står der, men ved nogle af de døde kvinder, er intet nævnt, idet man åbenbart har taget for givet, at faderen tog sig af dem. Muligvis har man også fra starten anslået, at der ikke blev noget til arv og deling, så en formynder i den henseende var overflødig.  Der er flere skifter end angivet her (1721 – 1736), og jeg vil lægge dem ud, efterhånden som jeg får dem læst og nedskrevet. Havnø, der er et gods i samme sogn, har også skifter. De ligger for sig, selv om Havnø og Visborggaard i perioder har haft samme ejer.

 

expbul1d   Skifter fra Visborggaard  

 

 

Tilbage til toppen

Om mig selv

Jeg begyndte min slægtsforskning i sommeren 2001, hvor jeg gik på efterløn. Jeg er født i 1938, så bedsteforældrene er alle født i årene 1875 – 1880.

Jeg bor i Glostrup, og jeg havde derfor god mulighed for at komme på Rigsarkivet, hvor praktisk talt alt mit eget materiale er fundet på mikrofilm og kort.  Jeg er selv født i Aalborg og min mor og mormor var også født der. Min far er født i Horsens, men min fars forældre kom fra Århus og flyttede senere til Nykøbing Mors.

I dag er mulighederne meget større, da meget mere ligger på nettet – meget er indtastet, så det er nemt at læse, men der er også meget indscannet materiale, så man kan læse de originale papirer.

Problemet er for så vidt ikke at finde tingene, men at få det hele læst grundigt igennem, så det virkelig er sandsynligt, at det er mine slægtninge, jeg har fundet. Jeg har desuden fået oplysninger fra andre slægtsforskere, der har haft tilknytning til mine aner langt tilbage.

Det er for fleres vedkommende sket ved, at jeg har fundet deres hjemmesider, og der set, at der var sammenhæng med mine egne aner. Så har jeg kontaktet dem, og fået oplysninger derfra, ligesom de har bekræftet eller afkræftet mine formodninger.

 

Tilbage til toppen

Billeder 

Herunder er fotografier med personer, jeg ikke kender. Måske er der nogen, der ved, hvem de er?

Hvis billederne er efter, at bedsteforældrene er blevet gift, og derfor tilhører familien samlet, er de vist under henholdsvis farfar og morfar.

 

expbul1d   Farfars billeder

expbul1d   Farmors billeder

expbul1d   morfars billeder

expbul1d   Mormors billeder

 

Tilbage til toppen

 

Problemer og ’uldne’ steder

Jeg har selvfølgelig også steder i mine anetavler, hvor jeg er på usikker grund – nogle steder mere end andre. Jeg vil derfor gerne have hjælp, hvis der er nogen, der kender løsningerne.   Nedenstående er det alvorligste for øjeblikket.

 

Problemet er i min morfars slægt. Det drejer som om #46 Nicolai Stephansen. Er han søn af #92 Stephan Nielsen Bilenberg? Jeg har fået tippet fra en slægtsbog, der ikke er helt 100% pålidelig. Stephen Bilenbergs enke, Cathrine Margrethe, dør i Aalborg i 1758 og i hendes skifte står der en søn Nicolai, men der er en blækklat eller fejl i filmen på det sted, hvor hans bopæl skulle have stået. Der er et ’B’ og ordet er ikke længere end at der kan står Bælum, hvor Nicolai Stephansen var skomager.  Denne skomager er ikke født Bælum, da præsten ved hans giftermål fortæller, at han er en fremmed. Han kalder først en datter Cathrine Margrethe og da hun dør endnu en datter Cathrine Margrethe, hvilket kunne tyde på, at det er hans mors navn. Slægtsbogen påstår, at han bliver kaldt Bilenberg flere gange i kirkebogen, men jeg har ikke kunnet finde det. Ved børnenes dåb hedder han Nicolai Stephansen eller Nicolai Skomager.

Jeg har heller ikke kunnet finde hans fødsel, mens flere andre af Stephen Bilenberg og Cathrine Margrethes børn er fundet. Heller ikke en vielse mellem Cathrine Margrethe og Stephen Nielsen Bilenberg kan jeg finde. Stephen Bilenberg er eneste slægt ved stifte i 1735, hvor hans bror, der er præst i Veggerby dør. Han nævner der, at han i 1719 kom fra prinsens Regiment i København til Veggerby, så bryllup og Nicolais fødsel kunne have fundet sted enten i København, hvor jeg har været en del kirker igennem uden at finde det eller i Veggerby, hvor kirkebogen først starter omkring 1740.

 

Tilbage til toppen

 

               

Senest ændret10. februar 2019

 

http://www.mira.dk/cgi-bin/Count.cgi?srgb=00ff00&prgb=101010&df=bamses.web-side.dat&trgb=000000